Besøg vores hjemmesider i andre lande:

Det Grønne Brasilien - En rejse til Brasilien for naturelskere

Destination:Brasilien
Varighed:12 dage
Gyldig fra:01-01-2009
Gyldig til:14-12-2010
Pris:fra Kr. 22.635,-
 
Dag 1 Skandinavien - Cuiaba
Afgang med TAP Portugal fra København via Lissabon og Brasilia til Cuiaba. Snacks, drikkevarer og måltider serveres om bord. Ankomst i Brasilia, hvor du skal igennem immigration og told og skifter over til flyet til Cuiaba, hvor du bliver modtaget af vores guide, der holder et skilt med dit navn på. Transfer med engelsktalende guide til hotellet. Overnatning i Cuiaba.

Dag 2 Cuiaba – Amazonas og Cristalino Lodge
Morgenmad på hotellet og transfer med guide til lufthavnen i Cuiaba, hvor du tager flyet til Alta Floresta, den sydlige del af Amazonas. Ankomst i Alta Floresta og en kort transfer til Floresta Amazônica Hotel, hvor du får velkomstdrink, og så transfer med bil og båd til Cristalino Jungle lodge, en tur på to timer i alt. Ankomst og indkvartering i standard bungalowværelse med eget badeværelse. Om aftenen er der middag efterfulgt af en introduktion til Amazonas med lysbilledshow om floraen og faunaen. Cristalino Jungle Lodge er et internationalt anerkendt centrum for fuglekiggere og sommerfugleentusiaster. Der, hvor lodgen ligger, er der over 550 fuglearter, deriblandt en række interessante arter, der kun findes her, og mindst 2000 forskellige sommerfuglearter! Adskillige arter af truede primater lever under løvtaget på den jomfruelige regnskov rundt om lodgen, og pattedyr som tapirer, agutier og hjorte lever i regnskoven. De deler regnskoven med et væld af mindre dyr, deriblandt en nys opdaget pilegiftfrø. Der er et stisystem med over 20 km velholdte stier, hvorfra man kan opleve regnskovens vidundere.

Dag 3 Amazonas – Cristalino Lodge
Tidligt op om morgenen for at opleve regnskovens opvågnen fra et 50 m højt tårn oppe under løvtaget. Aluminiumstårnet stiger op igennem løvtaget og regnes for det bedste i de neotropiske områder til at iagttage fugle, primater og flora i regionen. Der er tre rummelige platforme i forskellige højder. Herfra kan man også opleve et betagende diset daggry, se fantastiske solnedgange eller kigge stjerner på den klare nattehimmel. Tilbage til lodgen for at spise morgenmad. Afgang med motorbåd til Brazil Nut-stien, der løber igennem lodgens private reservat på den modsatte side af Cristalino-floden. Den 40 minutter lange tur op ad floden fører dig til begyndelsen af stien, hvor du får de enorme paranøddetræer at se i den uberørte regnskov. I sæsonen kan du smage friske paranødder samlet i skoven. Hjemsted for enestående fugle og primater. Tilbage ned ad floden i kano, kajak, gummibåd eller motorbåd for slukket motor. (1135 m lang.) Hjem til lodgen for at spise frokost. Mulighed for at vælge mellem en tur til fods ad Rocky-stien til Tree House, et skærmet hus, 6 m højt, med udsigt over en naturlig lerslikke, der jævnligt besøges af tapirer, pekarier og hjorte om aftenen eller dagen. Stille besøgende har god mulighed for at se nogle af disse dyr. Man kan også komme dertil ad en reb og rappelling-rute. Tæt på lodgen er der en 30 m lang rebbro og en 20 m høj rebstige, der fører op på toppen af nogle høje klipper. Man kan rappelle ned igen. Erfarne guider styrer aktiviteterne, og det er obligatorisk at bruge lodgens sikkerhedsudstyr. Middag rundt om bålet. Mulighed for at se kaimaner om natten på flydende terrasser eller i motorbåde. Iagttagelse af nattelivet i regnskoven.

Dag 4 Amazonas – Cristalino Lodge
Besøg i løvtagstårnet før morgenmad. Vi vandrer ad Caja-stien, der ligger tæt på lodgen og begynder langs Cristalino-floden, hvorefter den krydser andre stier. Herfra man glimrende mulighed for at se primater, der æder caja frugten, fx den truede hvidkindede edderkoppeabe og den sjældne hvidhovede saki. (2198 m). Badetur før frokost. Frokost. Afgang i motorbåd til Serra-stien, der ligger på lodgens private reservat på den modsatte side af Cristalino-floden. Regnskoven ændrer karakter, efterhånden som man går ad en kort, men stejl skråning op til en savanneagtig skov, der vokser oven på granitbunden. Der er interessante vilde blomster her og fugle, man næsten ikke finder andre steder. Ofte er der mulighed for fantastisk klare udsigter og smukke solnedgange oppe fra Serra. Ned ad floden igen i kano, kajak og gummibåd eller motorbåd for slukket motor. (1260 m lang.) Om aftenen er der farvelmiddag i stearinlysets skær rundt om bålet.

Dag 5 Amazonas – Pantanal
Morgenmad. Transfer til Alta Floresta. Frokost på Floresta Amazônica Hotel og transfer til lufthavnen, hvor du tager flyet til Cuiaba og Pantanal. Ankomst i Cuiaba og transfer til Araras Eco Lodge i Pantanal. Lodgen er bygget i den lokale rustikke stil og har 15 standardværelser med aircondition, vinduer med skodder, loftpropeller, eget badeværelse (koldt og varmt brusebad); swimmingpool med tilhørende overdækket spiseområde, store verandaer med hængekøjer, en gavebutik, bar og restaurant. På vej dertil kan man iagttage den lokale flora og fauna. Sen eftermiddagsvandretur igennem omgivelserne til et 12 m højt observationstårn, hvor vi oplever den fantastiske solnedgang. Efter middagsmaden er der aftentur ud for at iagttage nattelivet. Overnatning på Araras Eco Lodge.

Dag 6 Pantanal – Araras Eco Lodge
Hele dagen er sat af til at opleve Pantanal’s flora og fauna på Araras Eco Lodges private reservat. Efter morgenmad tager guiden dig med på en 2 til 3 timer lang tur til hest igennem engene, skovene og vådområderne. Frokost på lodgen. Om eftermiddagen tager guiden dig med på en vandretur gennem en anden del af det private reservat, så du får set og lært mere om det lokale miljø. Middagsmad og overnatning på Araras Eco Lodge.

Dag 7 Pantanal – Araras Eco Lodge
Efter morgenmad kører vi ad private jordveje til Sentinela Camp, der ligger ved Clarinho-floden. Kanotur for at kigge på dyrelivet i vandet, fugle og floraen; mulighed for at fiske efter piratfisk. Brasiliansk “churrasco”-picnicfrokost på flodbredden. Hjem til lodgen til middagsmad og overnatning.

Dag 8 Pantanal – Salvador
Vores sidste dag i Pantanal, og efter morgenmad drager vi på fotosafari ad Transpantaneira Park Road og vender tilbage til Cuiaba og lufthavnen, hvorfra vi flyver til Salvador. Ankomst i Salvador og transfer til hotellet.

Dag 9 Salvador – Heldagsbytur
Turen begynder i den historiske del af Salvador. Første stop Farol da Barra (Barra-fyrtårnet), hvorfra der er udsigt over indgangen til Bahia de Todos os Santos. Videre ad Vitoria korridoren, en gade med flere hundrede år gamle træer, der stadig skærmer nogle store, prangende huse, der vidner om en pralende epoke. I den historiske bydel gør vi stop på Tomé de Souza-pladsen. Fra udkigsstedet kan man se den nedre by og havnen, Mercado Modelo pakhuset og Lacerda elevatoren. Den videre færd foregår til fods hen over Praça da Sé (Sés plads), en stor plads, der for nylig er blevet renoveret, til Terreiro de Jesus-pladsen, der er omgivet af huse fra kolonitiden. Besøg Basílica-katedralen, der er opført på det sted, hvor der lå et kapel i det 16. århundrede. Besøg the São Francisco de Assis-kirken (1713), der anses for at være det bedste eksempel på portugisisk barok og den flotteste i Brasilien. Udforsk flere af det historiske centrums skjulte hemmeligheder ad de skrånende gader. De pastelfarvede bygninger fra det 17. og det 18. århundrede udgør en arkitektonisk gruppe, der er helt enestående for Nord og Sydamerika og står på UNESCOs verdensarvsliste. Spis frokost på restaurant Uauá eller lignende. Uauá er en charmerende restaurant, hvis typiske interiør er en blanding af det rustikke og det elegante. Den serverer retter fra Bahia og andre stater i det nordøstlige Brasilien. Efter frokost begynder panoramadelen af turen i den nedre by, blandt andet den fredelige Itapagipe-bugt, hvor de første ferieboliger blev bygget. Vi besøger også den berømte Bonfim-kirke (lukket om mandagen) og Modelo-markedet (lukket om eftermiddagen på søndage og helligdage), hvor en masse kunsthåndværkere sælger lokale varer. Afhængigt af ugedagen kan rækkefølgen af turene blive ændret.

Dag 10 Salvador
Dagen er fri til at nyde de skønne strande eller måske tage på skonnertsejlads i den berømte “Todos os Santos”-bugt.

Dag 11 Salvador – København
Dagen er fri indtil afgang. Check-out ved middagstid og afhentning ved hotellet af guide og transfer til lufthavnen i Salvador, hvorfra du flyver hjem.

Dag 12 Ankomst i København

Inkluderet i pakken:

Flybillet i økonomi klasse fra København til Cuiaba via Brasilia og fra Cuiaba til Salvador inklusive alle skatter. Retur-indenrigsflyvning mellem Cuiaba og Alta Floresta inklusive alle skatter.

Cuiaba
Indkvartering 1 nat på Deville Cuiaba hotel med morgenmad
- Transfer og ture som nævnt i rejseplanen

Amazonas
Indkvartering 3 nætter på Cristalino Jungle Lodge med helpension. (ingen drikkevarer inkluderet)
- Transfer og ture som nævnt i rejseplanen
Pantanal
Indkvartering 3 nætter på Araras Eco Lodge med helpension. (ingen drikkevarer inkluderet)
- Transfer og ture som nævnt i rejseplanen
Salvador
Indkvartering 3 nætter på Grande Hotel da Barra med morgenmad
- Transfer og ture som nævnt i rejseplanen.

Rejsen kan gennemføres i andre hoteller se neden forslag:

Cuiaba
Indkvartering 1 nat på Amazon Plaza med morgenmad
- Transfer og ture som nævnt i rejseplanen

Amazonas
Indkvartering 3 nætter på Cristalino Jungle Lodge med helpension. (ingen drikkevarer inkluderet)
- Transfer og ture som nævnt i rejseplanen
Pantanal
Indkvartering 3 nætter på Araras Eco Lodge med helpension. (ingen drikkevarer inkluderet)
- Transfer og ture som nævnt i rejseplanen
Salvador
Indkvartering 3 nætter på Catussaba med morgenmad
- Transfer og ture som nævnt i rejseplanen.



Betingelser

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsmail.

Sidste nyt

Star Alliance Brazil air pass

Maracanã fodbolds stadium lukker for renovation

TAM Air Lines og Lan Chile

Toget til toppen af Corcovado bjerget kører igen!

Skovbrande i Bolivia og Pantanal

Rejser til Brasilien | Brasilienspecialisten.dk  | Vester Voldgade 94  | 1552 København V  | Tel: 33 45 40 00  | Fax: 33 45 40 01  | info-dk@brasilien.nu
web: Travelmarket Interactive